DMI er ikke i tvivl: Her venter kæmpe vejrskifte

Kamille Isaksen

3 timer siden

|

21/01/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste danskere kan nok godt skrive under på, at de er ved at få nok af overskyet og gråt vejr.

Efter en periode med overvejende gråvejrsdage forårsaget af et højtryk, står vi nu over for et markant vejrskifte.

Den klassiske danske vintervejrtype nærmer sig igen. Dette indebærer fronter, der bringer regn og muligvis vinterlige byger, når de bevæger sig ind fra vest. Dog vil der også være rolige dage med mere solskin.

Allerede i dag gør det første af flere lavtryk sit indtog over Danmark. Dette medfører let regn og en udbredt dis, der fortsat præger flere områder.

Selvom gråvejret vil dominere dagens vejr, er det ikke udelukket, at solen kan bryde igennem i løbet af dagen og give os et glimt af lysere tider.

Sådan skriver DMI.

Men hvad siger DMI, når vi kigger lidt længere ud i fremtiden?

Marts

Om marts måned skriver DMI, at modellerne i gennemsnit peger på et lidt højere lufttryk end normalt fra De Britiske Øer via Nordsøen og Danmark til Østeuropa samt en typisk lavtryksbane fra Nordatlanten til Mellem- og Nordskandinavien.

Det vil i så fald medføre en overordnet mild sydvestlig og vestlig luftstrømning.

Tilhørende fronter vil passere Danmark vestfra med skyer og lidt regn, der dog kan blive afløst af perioder med højtryksrygge og mulighed for at forårssolen kan skinne.

Som måneden skrider frem øges risikoen for, at kolde arktiske luftmasser sætter sig i bevægelse sydover og medfører et betydeligt temperaturfald samt risiko for vinterligt nedbør.

Temperaturen ser ud til at ende noget over den normale for marts, men med mulighed for en koldere periode.

Nedbørsmængderne er usikre, men vådest ser det ud i første halvdel af måneden. Som helhed ser nedbøren ud til at ende omkring de normale for marts måned.  

April

Prognoserne for april er særdeles usikre, og forskellige atmosfæriske faktorer kan påvirke udviklingen i en retning, der endnu ikke kan anes i prognoserne.

Dog taler noget for at højtryk eller højtryksrygge kan komme i spil over Grønland, Island og havet vest for De Britiske Øer.

Det vil i så fald give plads til at højtryksrygge med lidt mere stabilt vejr og koldere polarluft kan finde vej ind over landet.

Det statistiske strømningsmønster, som generelt også må forventes, er en fortsat vestlig og sydvestlig strømning forårsaget af en nordatlantisk lavtryksbane frem mod Norskehavet og Skandinavien.

Den ventes dog ikke at blive helt så aktiv som normalt og kan i perioder også rykke noget sydover. Mellem disse to mest sandsynlige vejrscenarier kan vi altså se frem til en del dage med tørt, stabilt og køligt vejr, der bliver afløst af noget mere ustadigt, mildt og vådt vejr – ganske som vi plejer at se det i april.

Temperaturen ser ud til at ende omkring eller lidt under den normale for april dog med ret stor usikkerhed. Nedbørsmængderne er også usikre, men ser som helhed ud til at ende lidt under de normale for april måned.