Den 14. maj bliver skæbnedagen for mange danskere

Emil Martesen

31 uger siden

|

13/05/2024
Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Den 14. maj bliver skæbnedagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvert år trækkes der en række vilkårlige fag, som eleverne skal til afgangseksamen i. I år offentliggøres fagene delvist d. 14. maj – i morgen – og herfra ved eleverne, hvad de skal læse op på. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Derfor går landets elever – og måske også forældre – en potentielt presset og bekymrende tid i møde. Tal fra Børne- Undervisningsministeriet (2023) viser nemlig, at hele 58% af 3. g’er på de danske gymnasier tit eller meget tit føler sig pressede pga. af karakterer.

Perioden omkring afgangseksamenerne kan derfor være rigtig hård for mange elever. En løsning til at imødegå problemet er at ruste eleverne bedre, mener eksamensekspert:

“Eleverne skal rustes med de rette kompetencer, der gør, at de ikke føler sig pressede og bekymrede i den udstrækning, som de gør i dag. Det er netop vores filosofi som lektiehjælpsvirksomhed – at forsyne eleverne med succesoplevelser i skolen, der gør, at eksamener og karakterer føles mindre stressende”, siger Nicklas Kany, grundlægger af lektiehjælpsvirksomheden MentorDanmark, der har hjulpet tusindvis af elever gennem eksamensperioder. 

Samtidig peger han på, at karakterer ikke er det altafgørende i denne sammenhæng – men snarere at gøre eleverne i stand til at håndtere livets hårde udfordringer med fokus på den gode proces, frem for fokus på det gode resultat:

“At kunne håndtere livets udfordringer på en sund og konstruktiv måde vil komme eleven til gode resten af livet. Høje karakterer kan ikke måle den slags viden, desværre”, siger Nicklas.


Pigerne kæmper mere med pres og bekymring end drengene

Undersøgelsen peger samtidig på, at der er relativt stor forskel på drenge og piger, hvad angår oplevelser af pres og bekymring omkring karakterer. 

Til spørgsmålet “Hvor ofte føler du dig presset pga. karakterer?” svarer 58% af 3. g-eleverne som sagt tit og meget tit.

Sorteret på køn viser tallene, at 43% af de mandlige elever svarer tit og meget tit – hvorimod det samme gælder for 71% af de kvindelige elever. Forskellen er markant, og det er noget, der er værd at huske på, når eksamensperioden går i gang – både hvad angår undervisere såvel som forældre, mener Nicklas:

“Vi ved, at særligt de kvindelige 3. g-elever kæmper med oplevelser af pres og bekymring ift. karakterer. Derfor er det ekstra vigtigt, at både undervisere og forældre er opmærksomme på stresstegn – især i forbindelse med eksamensperioder. En stor del af de mandlige elever kæmper med samme oplevelser, så de skal naturligvis ikke glemmes – men tallene viser, at det i langt højere grad er pigerne, der har det svært”, siger han. 

Eksamensekspert: Den gode eksamensforberedelse er nøglen til en god oplevelse

Når data peger på, at eleverne føler sig pressede og bekymrede, er det vigtigt at sørge for gode succesoplevelser, der kan bane vejen for elevens videre færd i livet: 

“Den gode eksamensoplevelse – særligt her som afslutning på den gymnasiale uddannelse – kan på mange måder være med til at bane vejen for elevens videre færd i livet. Derfor kan det være godt givet ud at fokusere på den gode eksamensforberedelse, så eleven netop får en god oplevelse med processen”, siger Nicklas. 

Hos MentorDanmark er det særligt omkring eksamensperioder, at de får henvendelser fra pressede og bekymrede elever, der søger eksamenshjælp:

“En af vores vigtigste opgaver i MentorDanmark er at skabe succesoplevelser for elever. Her lægger vi i højere grad fokusset på at skabe en god og tryg oplevelse med selve forberedelsen, så eleven er bedst muligt rustet til at gå til eksamen. Herefter følger de gode karakterer som et naturligt resultat af den gode proces”, forklarer Nicklas og tilføjer:

“På den måde har vi gjort vores for, at eleven er bedst muligt klædt på til at drage ud i verden og bygge videre på deres studier, karrierer og kompetencer – forhåbentligt uden for mange oplevelser af pres og bekymring”, afslutter han.