Dansk ferieidyl strammer reglerne: Hopper du i vandet, får du bøde på over 10.000 kroner

Emil Martesen

23 uger siden

|

11/07/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Hopper du i vandet, får du en bøde på over 10.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tusindvis af danske turister nyder i disse dage sydens sol i Grækenland, Spanien, Italien og mange andre steder.

Dog skal en særlig gruppe turister nu passe godt på.

Sagen er den, at samtlige af dem, der i øjeblikket befinder sig i et dansk ferieparadis, skal tage sig i agt for naturens kræfter.

Den spanske vejrtjeneste, Aemet, har nemlig udsendt en advarsel om kraftig vind og høje bølger, som kan gøre det direkte farligt at bade i havet ved de De Kanariske øer.

Det skriver Ekstra Bladet.

Advarslen, som gælder fra onsdag den 10. juli til og med fredag den 12. juli, påvirker især den sydlige, vestlige og østlige del af Gran Canaria, den sydlige del af Tenerife samt hele Lanzarote, La Gomera og El Hierro.

Disse områder kan opleve voldsomme bølger på grund af den stærke vind, og det er derfor afgørende at være opmærksom på de røde flag ved strandene.

De røde flag symboliserer totalt badeforbud, og hvis forbuddet ikke overholdes, risikerer man at få en bøde på op til 1500 euro (cirka 11.000 kroner, red.).

Derfor gør involverede turister klogt i at følge anvisningerne.

Trods de barske forhold ved havet er vejret fortsat behageligt på land, hvorfor ferien ikke er ødelagt for de danskere, der befinder sig på øerne.

Temperaturerne forventes befinde sig i omegnen af 30 grader resten af ugen, hvilket gør det muligt for turister at nyde solen ved poolen uden at skulle bekymre sig om farer og store bøder.

Det kan konkluderes, at De Kanariske Øer byder på smukt vejr og varme temperaturer, men at man bør være meget forsigtig med, hvordan man færdes ved havet.

Ved at følge advarslerne og respektere badeforbud kan turister undgå farlige situationer og i stedet nyde deres ferie i sikkerhed.