Regeringen rutter ikke med flere job i sin vækstplan, som finansminister Bjarne Corydon (S) i øjeblikket forhandler med partierne.
Reelt skabes der kun 1500 flere job. De kommer især, fordi flere udenlandske forskere ventes at komme til Danmark på forskerordningen, hvor de slipper billigere i skat end danskerne. Desuden sænkes energiafgifterne med flere job til følge.
Det oplyser Bjarne Corydon i et svar til Venstres finansordfører, Peter Christensen.
- Samlet set vurderes tiltagene i vækstpakken - med usikkerhed - at øge den strukturelle beskæftigelse med omkring 1500 personer frem mod 2020, oplyser han.
Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterede udspillet, ville hun ikke oplyse, hvor mange job vækstpakken skaber.
- Vækstpakken er uambitiøs med at skaffe flere job. Den skal især øge produktiviteten, så hver dansker laver mere pr. time, de arbejder, forklarer cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos.
- I dag skal udenlandske forskere tjene cirka 70.000 kroner om måneden for at komme ind under skatteordningen. Det beløb reduceres med cirka 10.000 kroner. Så vurderer man, at det vil tiltrække en række udlændinge. Men 1500 flere personer er relativt beskedent, mener Mads Lundby Hansen.
Regeringen vil øge produktiviteten med 20 milliarder kroner inden 2020. Hidtil har den leveret to gange seks milliarder kroner i hver vækstplan fra 2013 og 2014. Så der mangler otte milliarder kroner, påpeger cheføkonomen.
- Ambitionsniveauet er meget lavt i denne vækstpakke, vurderer Mads Lundby Hansen.
Han vil skabe job ved reformer, som forkorter dagpengeperioden endnu mere, sænker kontanthjælpen og fjerner topskatten, som kun koster statskassen syv milliarder kroner.
- I min optik bør der være råd til at halvere topskatten og øge jobfradraget, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/
