Chokerende tiltag fra Regeringsparti: En hel by på Sjælland skal nu testes for narko

Kasper Rud

6 uger siden

|

09/11/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det gælder blandt andet THC, amfetamin, kokain og opioider.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stofmisbrug i fokus: Næstved skal narkotestes gennem spildevandet

Et nyt initiativ fra regeringen sætter fokus på stofmisbrug i Næstved, hvor hele byen skal narkotestes gennem analyser af spildevandet.

Målingen vil give et præcist billede af, hvilke stoffer der er i omløb – fra opioider og kokain til amfetamin og THC.

Hos spildevandsanlægget NK Forsyning i Næstved bliver der snart åbnet op for analyser af byens spildevand, som kommer fra både husholdninger og erhverv. "Lidt populært kalder vi det her for chokoladefontænen. Men det er ikke chokolade," siger direktør Anders Gjesing, idet han beskriver de brune vandmasser, der skal undersøges for spor af narkotika.

Det skriver TV 2.

Tiltaget er en del af regeringens opioid-udspil, der blev præsenteret i sidste uge, og som skal kortlægge og reducere unges misbrug af opioider. Viceborgmester Hanne Sørensen (S), der også sidder i sundhedsudvalget og tidligere har arbejdet som misbrugskonsulent i Næstved Kommune, ser det ambitiøse projekt som en mulig nødvendighed. "Det lyder vanvittigt voldsomt, at man skal narkoteste hele Næstved by. Men da man gjorde det under corona, gjorde det noget godt. Så hvis det er dét, der skal til, så tænker jeg, det måske er meget fornuftigt," siger hun.

Opioider er ofte brugt som smertestillende medicin efter operationer. Det er stærkt vanedannende og kan være dødelige i overdoser. Hanne Sørensen forstår, hvordan unge søger denne type stoffer: "Rigtigt mange unge mennesker har ondt i livet. Opioider gør, at de får ro på," forklarer hun og peger på det voksende behov for at støtte unge, der kæmper med livets udfordringer.

Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet vil sammen med Sundhedsstyrelsen måle stofbrugsmønstrene i Danmarks største byer og i Næstved. Christian Lindholst fra instituttet understreger: "Vi måler i de fem største byer og så Næstved. Udover at kunne sammenligne de forskellige byer vil man også kunne se, hvordan stofferne bliver brugt i løbet af en uge."

Hanne Sørensen efterlyser dog mere end blot kortlægning: "Det er jo ikke nok, at man bare siger: 'Nu ved vi, hvor der er mange misbrugere'. Spørgsmålet er, hvordan vi får dem hjulpet. Det er lige så vigtigt."