Dansk ferieparadis genindfører turistskat - og fordobler prisen

Nicolai H

1 dag siden

|

18/04/2025
Nu bliver det endnu dyrere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kræver nu både planlægning og penge at lægge vejen forbi Venedig i højsæsonen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den verdensberømte kanalby har nemlig genindført sin adgangsafgift for endagsturister – og med en ny prisstruktur, der skal få de mest spontane besøgende til at tænke sig en ekstra gang om.

Fra fredag skal alle dagsbesøgende, som ikke overnatter i byen, betale et gebyr for at få adgang til Venedigs historiske centrum. Prisen er som udgangspunkt fem euro, men stiger til ti euro, hvis man først reserverer billetten mindre end tre dage før ankomst.

Det fremgår af en ny udmelding fra bystyret i Venedig, som har skruet yderligere på det kontroversielle system, der blev indført i forsøget på at dæmpe presset fra masseturismen.

Afgiften gælder i en udvidet periode fra 18. april til 27. juli – primært i weekender – og spænder i alt over 54 datoer, næsten dobbelt så mange som sidste år.

Folk med hotelreservationer slipper dog for at betale, men skal stadig registrere deres besøg. Det samme gælder studerende i byen, folk der besøger familiemedlemmer i Venedig samt indbyggere i Veneto-regionen.

Betalingen foregår online via mobil eller computer, hvorefter man modtager en QR-kode, der kan blive scannet ved kontrolposter rundt om i byen – blandt andet på togstationer og broforbindelser.

Målet er ikke at skræmme turister væk, lyder meldingen fra myndighederne, men at fordele strømmen af besøgende og skabe mere bæredygtige rammer for både beboere og gæster.

Med over 20 millioner besøgende om året kæmper Venedig nemlig med at finde balancen mellem at være et levende bysamfund og et globalt turistikon.

Ads by MGDK