Børnene bekræfter dødsfaldet: 'The Julekalender'-ikon er gået bort

Kamille Isaksen

8 timer siden

|

13/12/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Hvil i fred.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

December måned markerer starten på mange elskede juletraditioner, herunder de klassiske julekalendere på tv.

En af de mest ikoniske er 'The Julekalender', som gennem årtier har fyldt danske stuer med latter og nostalgi.

Men i år har julekalenderen fået en sørgelig undertone.

Hans-Erik Saks, der er manden bag den elskede serie, er desværre gået bort i en alder af 68 år.

Den triste nyhed blev delt af Hans-Erik Saks’ døtre på Facebook.

"VORES ELSKEDE FAR, HANS-ERIK SAKS, ER PLUDSELIG GÅET BORT. Tirsdag d. 10.12.24 sov vores højt elskede far ind i sit hjem i Skovshoved. Vi er i dyb sorg og savner ham hvert eneste sekund," skrev døtrene i opslaget.

I opslaget beskriver familien Hans-Erik Saks som en mand, der udstrålede kærlighed, humor og passion og som spredte positiv energi helt til det sidste.

"Vores far var højt elsket af en masse fantastiske mennesker. Han var fyldt med kærlighed, humor, passion, og var det mest omsorgsfulde og kærlige menneske på denne jord."

Døtrene fremhævede, at deres far formåede at være fyldt med livsglæde og positiv energi helt til det sidste.

Fremhæver et sidste minde

I opslaget har pigerne valgt at dele et billede fra sidste gang, at de alle sammen var samlet.

Det var den 30. november, hvor de skriver, at de havde "den hyggeligste aften", hvor de var i teatret og ude at spise.

Bisættelsen finder sted i Skovshoved Kirke torsdag den 19. december kl. 11.00.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i denne svære tid.

Du kan se hele opslaget her: