Besøger dyrlæger: Vil undgå den næste corona-epidemi

Marcus Dam

22 timer siden

|

11/03/2025
Nyheder
Shutterstock
Vi er kun lige kommet ud af Covid 19-pandemien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Men nu vil Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold intensivere kontrollen hos landets dyrlæger for at sikre, at alvorlige husdyrsygdomme bliver anmeldt korrekt. 

Det sker som led i en ny kampagne, der skal styrke kendskabet til anmeldepligten og begrænse smitterisikoen.


Vejledning og kontrol i dyreklinikker

Over de kommende måneder vil Fødevarestyrelsen besøge en række dyreklinikker for at kontrollere, om dyrlægerne kender procedurerne for at anmelde sygdomme som hundegalskab og papegøjesyge:

"Da vi lever tæt op ad vores familiedyr, er der altid en risiko for, at en alvorlig zoonose som f.eks. hundegalskab eller papegøjesyge kan sprede sig til andre dyr og i værste fald mennesker, hvis uheldet er ude. Derfor har vi anmeldepligten i fokus på de kommende kontroller," forklarer chefen for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, Majbritt Birkmose til fødevarestyrrelsens hjemmeside..

Ifølge Fødevarestyrelsen lever langt de fleste dyrlæger op til deres ansvar og underretter myndighederne, når de har mistanke om en anmeldepligtig sygdom. 

Det er en afgørende indsats for at forhindre smittespredning og sikre hurtig handling.


Fokus på medicinbrug hos hestedyrlæger

Ud over familiedyrlægerne vil også hestedyrlæger blive kontrolleret. 

Her vil Fødevarestyrelsen ikke alene se på anmeldepligten, men også sikre, at den ordinerede medicin bliver brugt korrekt i overensstemmelse med de officielle retningslinjer.

Med kampagnen håber Fødevarestyrelsen at styrke bevidstheden om de alvorlige konsekvenser, som uopdagede sygdomme kan have, både for dyr og mennesker.