Babyservietter kan give rødt, kløende og skællende udslæt.
Sådan lyder advarslen fra amerikanske forskere i en ny rapport ifølge NBC News.
Indtil nu har der ikke været kendte tilfælde af allergiske reaktioner som følge af de populære vådservietter i USA. Men det kan skyldes, at de allergiske reaktioner bliver opfattet og behandlet som andre lidelser - såsom børnesår og psoriasis.
LÆS OGSÅ: Vådservietter giver livsvarig eksem
- Jeg tror, det er mere udbredt, end folk tror, siger medforfatter af rapporten, Mary Wu Chang, lektor i dermatologi ved University of Connecticut School of Medicine.
Hun har set flere tilfælde med børn, der har udviklet mystisk allergi og nævner blandt andet en otte-årig pige, som pludselig fik kraftig udslæt omkring munden og på ballerne.
Pigen blev behandlet med antibiotika, men udslættet blev ved med at komme tilbage.
Se billedet i fuld størrelse i bunden af artiklen
Det fik Mary Wu Chang til at overveje om lidelserne var konsekvensen af en allergisk reaktion. Hun spurgte moderen, hvad pigen brugte til at gøre sig ren med, og svaret fik en klokke til at ringe.
Lektoren havde læst en rapport om en belgisk mand, som havde fået en allergisk reaktion på grund af stoffet methylisothiazolinone, som bruges til at konservere fugt i vådservietter.
LÆS OGSÅ: Denne müsli kan være farlig for allergikere
Den otte-årige pige blev efterfølgende testet positiv for samme type allergi. Da hun stoppede med at bruge servietterne, forsvandt udslættet.
Flere andre børn har siden henvendt sig med det samme type udslæt, lyder det.
Klinisk lektor i dermatologi ved University of Pittsburgh Medical Center, Robin Gehris, betragter opdagelsen som vigtig. Han er bekymret over den udbredte brug af babyservietter.
Robin Gehris anbefaler, at forældre i stedet fugter køkkenrulle og bruger det til at rengøre deres børn. På den måde slipper man for de allergi-fremkaldende stoffer.