TIl sommer bliver din strøm markant billigere - og du kan takke “naboen”

Nicolai H

5 timer siden

|

29/04/2025
Indland
Foto: Shutterstick
Foto: Shutterstick
I tidsrummet mellem 11 og 17 hele sommeren, kan du se frem til en billigere elregning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For solhungrende danskere er der en ekstra gevinst ved at få lyset tilbage: strømmen bliver billigere, særligt midt på dagen.

Og det skyldes ikke kun vejrguderne, men også en solid indsats syd for grænsen, skriver Ekstra Bladet.

Tyskland har investeret massivt i solenergi gennem de seneste årtier, og effekten kan mærkes i hele Nordeuropa.

"Tyskland har historisk investeret store summer i solpaneler, og i slutningen af 2024 nåede de en milepæl med en samlet installeret kapacitet på mere end 100 GW. Det er ikke mindst fra den tyske sol, at vi i Danmark henter energien," forklarer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

Sving støvsugeren om eftermiddagen

Når solen skinner og vinden blæser, skabes der et kæmpe overskud på elnettet. Det betyder, at priserne falder markant, særligt i tidsrummet fra klokken 11 til 17. Og med sommeren for døren er der endnu en faktor, der spiller for forbrugerne: varmen.

"Om sommeren er der ikke brug for energi til opvarmning, men måske snarere til lidt nedkøling, når temperaturen stiger. Det gælder dog kun i mindre omfang i april og maj, hvor temperaturen ikke er meget høj i Nordeuropa. Kombinationen af stigende solenergiproduktion og varmere vejr giver her og nu de laveste spotpriser midt på dagen, hvor solen producerer mest," lyder det videre fra Per Hansen.

De lave priser ventes at fortsætte de kommende fire til fem måneder, og særligt weekenderne skiller sig positivt ud. Når industrien holder fri, bliver elforbruget mindre, og i visse tilfælde vil spotpriserne endda ramme negative niveauer.

Forbrugerne slipper dog ikke helt gratis, da transport og afgifter stadig skal betales – men regningen bliver markant lettere, hvis vaskemaskinen, opvaskeren eller elbilen får lov at køre, mens solen står højest på himlen.

Ads by MGDK