Afslørede forhold for en måned siden: Nu er TV 2-stjerne blevet single

Nicolai Busekist

63 uger siden

|

08/10/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er kun en måned siden, at deres forhold blev offentligt kendt, men nu har de valgt at gå hver til sit.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke lang tid siden, at det kom frem, at de var begyndt at danne par. Faktisk er det ikke meget mere end en måned siden, at de for første gang stod frem som kærester.

Den 6. september kunne YouTube-stjernen Astrid Olsen og den tidligere 'Bachelorette'-delager Boris Hiort nemlig stå frem og sige, at de var blevet kærester. Det skete i forbindelse med en deltagelse i programmet '112 for knuste hjerter'.

Tilsyneladende er tingene ikke kørt helt på skinner siden da, for nu viser det sig, at de ikke længere er et par.

Ifølge B.T. er dette blevet afsløret af Astrid Olsen i en såkaldt spørgerunde på Instagram. Her har hun afsløret, at de har valgt at gå hver til sit.

Det sker naturligvis i forbindelse med et spørgsmål fra en af hende følger, der spørger hende, om hun er blevet single. Dette kan hun bekræfte, at hun er, men hun går ikke i dybden med det.

Derfor afslører hun heller ikke noget om, hvad der ligger til grund for, at Astrid Olsen og Boris Hiort har valgt at gå hver til sit. Dertil fortæller hun heller intet om, hvem af dem, der har valgt at gøre det forbi.

"Ja, jeg er single. Vi er gode venner, så intet drama," lyder det fra hende.

Selvom de hurtigt blev glade for hinanden, fik deres relation ikke den bedste start. På et tidspunkt, hvor de var eksklusive, men endnu ikke var officielt kærester, endte Boris Hiort under en bytur med at kysse med en tidligere flamme.

Det var naturligvis ikke noget, der faldt i god jord hos Astrid Olsen. Til trods for, at havde dummet sig noget så gevaldigt, så endte den kendte YouTube-stjerne alligevel med at tilgive ham for det.

"Jeg var vred. Jeg syntes, det var fucking åndssvagt, dumt og nederen. Og jeg gik jo faktisk fra Boris den nat med tanken om, at vi var færdige," fortæller Astrid Olsen i podcasten.