33-årig er tiltalt i Kirkerup- og Emilie Meng-sagen: Nu har skræmmende nye detaljer set dagens lys

Kamille Isaksen

27 uger siden

|

14/06/2024
Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Nye og foruroligende beviser er blevet fremlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

33-årig er tiltalt Kirkerup- og Emilie Meng-sagen: Nu har skræmmende nye detaljer set dagens lys 

I retssagen mod den 33-årige Philip Westh, der er tiltalt for drabet på Emilie Meng og andre alvorlige forbrydelser, er nye og foruroligende beviser blevet fremlagt. 

En politiassistent fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har præsenteret rystende detaljer fra Philip Wesths computer, som blev beslaglagt efter hans anholdelse.

Det skriver SE & HØR, som er til stede under retssagen. 

Politiets efterforskning har afsløret, at Philip Wesths computer indeholdt over 700.000 billeder med seksuelt indhold og mere end 10.000 videoer. Mange af disse filer indeholdt ekstremt voldeligt og seksuelt krænkende materiale. Blandt filerne fandt politiet 3534 billeder, der viser overgreb på børn.

Vidnets forklaring

Politiassistenten forklarede, at computeren indeholdt mapper med navne som "snuff", "drowning" og "nekro", der antyder dødelige og voldelige scenarier. En mappe med navnet "snuff" indeholdt 472 billeder, blandt andet af en kvinde, der tilsyneladende var blevet hængt i en skov.

Philip Westh har tilstået frihedsberøvelsen og volden mod en 13-årig pige samt besiddelse af børneporno og en kniv. Han nægter dog at have forsøgt at dræbe pigen og at have voldtaget hende. Philip Westh står også anklaget for drabet på 17-årige Emilie Meng i 2016 og et overfald på en 15-årig efterskolepige i 2022, hvilket han også nægter.