Chokerende afsløring under Emilie Meng-retssagen: Var bortført piges klasselærer

Nicolai H

27 uger siden

|

13/06/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Et nyt vidne i sagen kom med chokerende afsløring.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Retssagen mod den 33-årige mand, der er tiltalt for bortførsel og voldtægt af en 13-årig pige i Kirkerup nær Slagelse, samt for mordet på Emilie Meng, har afsløret en uventet forbindelse.

Den tiltaltes bedste ven har nemlig været klasselærer for offeret.

Det afslører diverse medier der har været til stede under dagens retssag, heriblandt Presse-fotos.dk.

Afsløringen kom frem torsdag i Retten i Næstved, hvor vennen afgav sin forklaring.

"Jeg har været hendes klasselærer," udtalte vennen under sin vidneforklaring.

Den 33-årige tiltalte, der har erkendt visse anklager, men benægter voldtægt og drabsforsøg, har været venner med vennen i 15 år. De to mænd har også boet sammen i en periode.

Vennen beskrev den tiltalte som ekstremt introvert og bemærkede, at de aldrig diskuterede følelser eller seksualitet. Vennen udtalte blandt andet at han troede den tiltalte var aseksuel, og at han aldrig viste interesse for kvinder.

Den chokerende hændelse fandt sted lørdag den 15. april sidste år, da den 13-årige pige var på vej hjem fra sin avisrute. Ifølge anklageskriftet blev hun bevidst påkørt af den tiltalte, som derefter tog hende med i sin bil og kørte hende til flere adresser, hvor han forgreb sig på hende.

Først dagen efter blev pigen fundet hjemme hos manden i hans hus i Svenstrup ved Korsør, hvor politiet anholdt ham.

Vennen understregede i retten, at han aldrig havde nævnt pigen over for den tiltalte.

"Nej, mit indtryk er, at det er tilfældigt (at offeret er en, han har været lærer for, red.)," forklarede han.

Ud over overgrebene på den 13-årige er den 33-årige også tiltalt for forsøg på bortførelse og voldtægt af en 15-årig efterskoleelev i Sorø i 2022 samt for bortførelse, voldtægt og drab på 17-årige Emilie Meng i 2016.

Tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager vedrørende de to andre piger.