Tirsdag eftermiddag klokken 13.44 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet ramt af en skarp genstand på Bankagerskolen i Horsens.
Politiet rykkede straks ud til stedet, hvor det viste sig, at en 15-årig dreng var blevet ramt af en genstand.
Det skrev Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Han blev bragt til behandling, hvor han blev meldt uden for livsfare.
Kort tid efter hændelsen blev to personer på henholdsvis 15 og 16 år fra Horsens anholdt.
De blev sigtet for grov vold ved at have ramt offeret med en genstand. De to anholdte er ikke elever på skolen.
Onsdag løb grundlovsforhøret af stablen og her valgte dommeren hurtigt at lukke dørene på trods af flere protester.
Begrundelsen for de lukkede døre skulle ses i lyset af de hensyn til efterforskningen, hvor der i øjeblikket stadig kan være flere involverede i sagen.
Godt 1 time og 15 minutter lakkede grundlovsforhøret så mod enden og her var konklusionen, at de sigtede skulle varetægtsfængsles i surrogat, der udløber den 8. januar 2025.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Politiet søger stadig hjælp
Vidner, der har overværet hændelsen, eller i øvrigt kan bidrage med oplysninger – for eksempel om hvordan gerningsmændene forlod området ved Bankagerskolen, opfordres til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Sydøstjyllands Politi arbejder fortsat intensivt med sagen. Det skal blandt andet vurderes, om der er grundlag for at fremstille de to anholdte i grundlovsforhør. Yderligere oplysninger bliver meldt ud, så snart det er muligt.