15-årig stukket ned på folkeskole: Nu deler politiet nye detaljer

Emil Martesen

6 uger siden

|

10/12/2024
Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Nu deler politiet helt nye detaljer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag eftermiddag klokken 13.44 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en person var blevet ramt af en skarp genstand på Bankagerskolen i Horsens.

Politiet rykkede straks ud til stedet, hvor det viste sig, at en 15-årig dreng var blevet ramt af en genstand.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Han blev bragt til behandling, hvor han blev meldt uden for livsfare. De pårørende til offeret er underrettet.

Kort tid efter hændelsen blev to personer på henholdsvis 15 og 16 år fra Horsens anholdt. De er sigtet for grov vold ved at have ramt offeret med en genstand.

De to anholdte er ikke elever på skolen. Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at der var andre end de to, der stod bag overfaldet.

Vidner, der har overværet hændelsen, eller i øvrigt kan bidrage med oplysninger – for eksempel om hvordan gerningsmændene forlod området ved Bankagerskolen, opfordres til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Sydøstjyllands Politi arbejder fortsat intensivt med sagen. Det skal blandt andet vurderes, om der er grundlag for at fremstille de to anholdte i grundlovsforhør. Yderligere oplysninger bliver meldt ud, så snart det er muligt.