Peter Ingemann: Intet er så smukt som kærlighed mand og mand imellem

Nicolai Busekist

190 uger siden

|

30/04/2021
Navne
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
I et opslag på Facebook deler Peter Ingemann en historie fra sit liv. Her fortæller han, at han blev 'udfordret' på sin seksualitet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På Facebook har den landskendte tv-vært og journalist, Peter Ingemann, delte et billede med tilhørende tekst, hvori han åbner op omkring sin 'første kærlighed', som han selv beskriver det.

Han skriver, at han gik på højskole i Esbjerg, og her blev han – efter hans egne ord – udfordret på sin seksualitet. Han skriver videre, at det også var her, at det gik op for ham, at der 'intet er så smukt som kærlighed, mand og mand imellem.' 

På billedet ser man ikke blot en ung Peter Ingemann. Ved siden af ham sidder en ung Jacob Risgaard, der ejer Coolshop og er kendt fra tv-programmet 'Løvernes hule'. Ifølge Ingemann var Risgaard 'allerede en løve dengang'. 

Peter Ingemann skriver videre, at de to unge mænd gled fra hinanden efter højskolen, og at han var 'utrøstelig i flere år'. Det hele blev dog godt igen, da han på sin fødselsdag modtog en video af en halvnøgen Jacob Risgaard. 

Nu håber den kendte tv-vært, at der måske fortsat er håb for dem. Desværre har han åbenbart også hørt ude i byen, at han 'kysser på Buch'. 

På billedet ser man de to unge mænd, mens man i det ene hjørne kan ane et par lilla joggingbukser. Ifølge Peter Ingemann var det en færøsk pige, som endte med at rive ham ud af armene på Jacob Risgaard. 

Hele opslaget runder han af med et citat fra sin egen far: 'Jo mere man lærer kællingerne at kende, jo bedre forstår man de homoseksuelle'.

Opslaget er blevet modtaget med blandede holdninger. Peter Ingemann er dog kendt for at tale lige ud af posen, og det må siges, at han også har gjort det denne gang. 

Mange roser ham for hans ærlighed og hans mod til at stå frem med denne historie. Andre mener derimod, at han godt kunne have undladt førnævnte citat fra sin far. Endvidere er der også folk, der spørger ind til, om Jacob Risgaard mon er okay med opslaget.

Flere af kommentarerne har dog fået svar fra Peter Ingemann. Her giver han tydeligt udtryk for, at han ikke interesserer sig for, om de bliver krænket over opslaget.