32 dage 'Alene i vildmarken': Så mange kilo tabte Nicklas og Emil

Nicolai Busekist

190 uger siden

|

30/04/2021
Underholdning
Venneparret Nicklas og Emil. Foto: United
Venneparret Nicklas og Emil. Foto: United
Emil og Nicklas kan kalde sig vindere af 'Alene i vildmarken'. Derudover kan de også afsløre, at de efter 32 dage i vildmarken har tabt rigtig mange kilo.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag aften blev det endelig afsløret, hvem der blev vinderne af det populære DR-program 'Alene i vildmarken'. Sejren endte med at gå til venneparret Nicklas og Emil.

Hele 32 dage tilbragte de to venner i vildmarken, før de fik overbragt den gode nyhed om, at de var vinderne af denne udgave af programmet. Herefter blev de hentet hjem af produktionen. 

Forud for afrejsen havde de sørget for at spise godt, hvorved de også havde taget en masse kilo på. Det viste sig at være en god idé, for efter at have levet i naturen i mere end en måned, havde de nemlig tabt rigtig mange af disse kilo. 

Ifølge BILLED-BLADET vejede Nicklas omtrent 20 kilo mindre, da han kom hjem fra turen. Makkeren Emil havde ikke tabt sig helt så meget, men var dog alligevel 15 kilo lettere, da han vendte hjem fra vildmarken. 

Nicklas har afsløret, at de store vægttab i den grad var noget, der kunne mærkes hjemme i Danmark.  

"Det tog en måneds tid, før man kunne gå på trapper igen, uden at benene syrede til. Man blev hurtigt træt og fik nærmest åndenød. Alle vitaminer og mineraler skulle lige justeres," lød det fra Nicklas ifølge BILLED-BLADET. 

Nicklas påpeger dog, at man skal huske på, at deltagerne i denne sæson ikke havde flere redskaber med, end i de forrige sæsoner, hvor deltagerne var alene afsted. Med de samme redskaber til rådighed var de pludselig to, der skulle deles om maden. 

"Man skal også huske på, at vi jo ikke havde flere redskaber med end i de forrige sæsoner, hvor deltagerne var af sted alene. Med de samme redskaber til rådighed skulle vi dele al den mad, vi fangede. Det kunne man mærke. Jeg kan forestille mig, at hvis Emil eller jeg selv kunne have spist alle de fisk vi fangede, havde vi slet ikke tabt os så meget," sagde Nickas også.

Derudover nævnte Nicklas også, at han i dag er tilbage på sin normale vægt.