Melvin fik stor overraskelse på scenen i går

Nicolai Busekist

190 uger siden

|

30/04/2021
Underholdning
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Da Melvin Kakooza gik på scenen under årets 'Zulu Awards' fik han sig en stor overraskelse. Faktisk blev han så rørt, at han ikke kunne holde tårerne tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag aften blev årets 'Zulu Awards' optaget. Blandt det store antal gæster, der deltog ved showet, var komiker Melvin Kakooza at finde.

På det seneste er det ikke meget, man har set til den glade komiker. Tidligere på året blev han nemlig ramt af svær sygdom, da han skulle opereres for en godartet hjernetumor i baghovedet. Heldigvis er han nu tilbage i fin form.

Han var til stede ved showet, da han var nomineret i flere kategorier. Blandt andet var han nomineret til 'Årets tv-serie' med sin tv-serie 'Sunday'. Denne pris endte han med at vinde.

Det var dog ikke den eneste overraskelse, der ventede ham ved showet. Det var nemlig ikke hvem som helst, der fik æren af at overrække ham prisen. Ingen ringere end komikerens egen mor, Carolyne Kaddu, stod nemlig pludselig på scenen, skriver BILLED-BLADET.

"Sikke en overraskelse, Melvin. Vi har været rigtig meget igennem de sidste par måneder, og hvis der er noget, jeg håber, du har lært, så er det, at jeg aldrig slipper dig," sagde hans mor bl.a. på scenen.

Melvin blev tydeligt berørt over de smukke ord fra sin mor, hvorfor tårerne begyndte at trille ned ad kinderne. Taget de hårde måneder i betragtning, er det forståeligt, at han bliver rørt over sin mors støtte.

Heldigvis fik han lov til at komme op på scenen og give sin mor et stort kram, inden han takkede for at være blevet kåret som vinder af 'Årets tv-serie'. Tv-serien 'Sunday' spiller han ikke blot en stor rolle i – det er også ham, der er idémanden bag.

Vil du gerne se mere til Melvin og mor Carolyne, skal du se med, når 'Zulu Awards' bliver sendt søndag d. 2. maj.