Kurt Westergaard er død

Nicolai Busekist

174 uger siden

|

18/07/2021
Navne
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Kurt Westergaard, der er tegneren bag Muhammed-tegningerne, er død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den kendte danske tegner Kurt Westergaard er afgået ved døden. Han blev 86 år gammel.

Det skriver Berlingske i nekrolog søndag. 

Ifølge den danske avis sov Kurt Westergaard stille ind efter et længere sygdomsforløb. Han efterlader sig en kone og fem sammenbragte børn. 

Kurt Westergaard blev kendt i næsten hele verden, da han i 2005 skitserede profeten Muhammed, som blev trykt i Jyllands-Posten. 

Tegningerne førte til Muhammed-krisen, som udviklede sig til at være en af de største udenrigspolitiske kriser i dansk historie. 

Beskyttet tilværelse 

Efter Muhammed-tegningerne blev trykt i Jyllands-Posten, levede Kurt Westergaard en beskyttet tilværelse. Han havde hele tiden PET-vagter tæt ind på livet. Derudover måtte han også bo og leve på hemmelige adresser resten af sit liv. 

Mange var vrede på Kurt Westergaard over hans tegninger, og det endte næsten fatal for den kendte tegner. 

1. januar 2010 lykkedes det nemlig for en mand med somalisk baggrund at trænge ind i Kurt Westergaards hjem. Her gik han til angreb på tegneren med en medbragt økse.

Den eneste årsag til, at han slap uskadt fra angrebet var, at han nåede at låse sig inde på sit badeværelse, som var indrettet som et sikkerhedsrum.