En kendt britisk kok har delt en simpel metode, hun bruger til at få urter til at holde sig friske i længere tid uden at visne.
Sally Abe, der i øjeblikket leder holdet på London-restauranten The Pem, deler heldigvis gerne ud af sine gode madlavningstips, som folk kan prøve derhjemme. I en miniserie kaldet '20 Seconds Tip' forklarede Sally, at alt, hvad du behøver, er et stykke køkkenrulle og lidt vand.
Sally optrådte for nylig i BBC 2-programmet Great British Menu, hvor hun vandt showets runde for det centrale og østlige England og dermed gik videre til finalen. For at fejre Great British Menu's 20-års jubilæum hylder programmet store britiske personligheder med en festmiddag på Blenheim Palace.
I en video, der blev uploadet på TikTok, har Sally delt sit bedste tip til at sikre, at dine urter bliver ved med at være friske i en længere periode.
"Du har købt denne dejlige buket koriander. Hvad skal du gøre med resten? Den ender bare med at visne og skal smides ud, og det er virkelig trist. Mit bedste tip: Fugtigt køkkenrulle. Rul forsigtigt dine urter ind i det," sagde hun i sin video på TikTok ifølge Express.
"Rul dem sammen. Læg dem på nederste hylde i køleskabet. De holder sig friske i op til en uge."
Hvis du ikke vil bruge køkkenrulle, kan du også bruge en såkaldt J-cloth, der er en genanvendelig, absorberende klud, der holder på fugten. I de fleste tilfælde vil det dog være lettest blot at bruge køkkenrulle, da det er noget, som de fleste har ved hånden.
Mediet Food & Wine anbefaler også at lægge urterne i en tætsluttende beholder eller en genlukkelig pose, da det forhindrer ilt i at trænge ind og bladene i at visne. Derfor er det også et tip, du kan benytte dig af, hvis du har et ønske om at holde liv i dine urter i længere tid.
At bruge en fugtig køkkenrulle hjælper med at tilføre urterne fugt, hvilket forhindrer dem i at udtørre. Dette kan få urter til at holde sig friske i op til to til tre uger, hvilket naturligvis bør være lang tid nok til, at du kan nå at få dem brugt.
Food & Style foreslår også at bruge en fiberklud (bomuld), da denne metode tillader urterne at ånde og dermed forhindrer dem i at blive dårlige.