Problemramte Jensens Bøfhus klar i spyttet: Det kunne vi ALDRIG finde på at gøre

Nicolai H

16 uger siden

|

01/08/2024
Mad og drikke
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Restaurantkædens problemer fortsætter

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskernes forhold til Jensens Bøfhus er med årene begyndt at skille mere end en dårlig bearnaisesovs, og kædens ansigt udadtil har været alt andet end saftigt.

Men noget tyder på, at der snart bliver fyret op under nogle nye idéer.

Efter en markant omsætningsnedgang, der begyndte med navnestriden mod Jensens Fiskehus i 2014, er kæden klar til at genvinde sin plads i danskernes hjerter.

Det er, hvad den nye bestyrelsesformand, Christian Hother Sørensen, afslører i et interview med Fødevarewatch.

Nyt på menuen - med én undtagelse

Den nye vision for Jensens Bøfhus indebærer en lysere og mere moderne atmosfære, som skal lokke både gamle og nye kunder ind i restauranterne.

Sørensen antyder, at menukortet også kunne få et friskt pust.

Men før nogen begynder at drømme om sushi på menukortet, sætter Sørensen en stopper for fantasierne:

"Vi kommer ikke til for eksempel at være en sushirestaurant," fastslår han klart. og kan formanden afsløre, at bøfhuset overvejer flere kødfrie retter, selvom en komplet vegansk transformation ikke er i sigte.

Nye ejere, nye tider

Efter grundlæggeren Palle Skov forlod Jensens Bøfhus i 2022, er ejerskabet nu delt mellem Torben Østergaard Jensen, kendt fra Nordic Waste-sagen, og tobaksfamilien Gundersen.

Sammen står de over for udfordringen med at vende tre års underskud til profit. Efter at have tabt i alt 161 millioner kroner siden 2020, forventer kæden at se overskud i år.

Så må tiden vide om de nye initiativer er nok til at få danskerne til endnu engang at flokkes ind i de tilbageværende 21 Jensens Bøfhus-restauranter efter spareribs og ribeyes på ny.