Nok er lagengymnastik ikke en OL-disciplin, men det stopper ikke atleterne for at "bryde" til den helt store guldmedalje.
Det viser diverse datingapps, der har holdt øje med aktiviteten under De Olympiske Lege i år.
En talsmand fra Tinder afslørede overfor mediet People, at appen har oplevet en 20 procent stigning i brugen siden begyndelsen af juli.
Det er især profiler prydet af titler som 'Olympian' og 'atlet', der oplever særlig meget trafik i disse dage.
"Når man samler 14.500 af verdens dygtigste atleter i en olympisk landsby... kan man godt gætte, hvad der vil ske," siger en anonym atlet til People.
Inden konkurrencerne går i gang, er der ikke meget tid til at pleje de sociale bånd, men når konkurrencerne starter, og især efter en konkurrence er slut så stiger lysterne mærkbart.
Vækst på 103 procent
Selvom man ikke befinder sig fysisk i OL-byen, kan man stadig få en digital smagsprøve.
Tinder-brugere kan ændre deres lokation, hvilket har ført til en 103 procent stigning i funktionen siden starten af juli.
Det betyder, at man kan swipe sig gennem OL-atleternes profiler, selv fra en sofa i Danmark.
Nu må de igen
OL-byen i Tokyo i 2021 blev kendt for sit 'sex-ban' på grund af COVID-19-pandemien.
I Paris er reglerne mere afslappede, hvilket betyder, at atleterne har adgang til hele 300.000 kondomer fordelt i byen.
Det svarer til to kondomer pr. atlet pr. dag.
Tinder får konkurrence
Det er ikke kun Tinder, der har oplevet en stigning i brugen.
Apps som Bumble og Hinge melder også om øget aktivitet i Paris, ifølge Dailymail.
Så må vi håbe der er god sportsånd blandt deltagerne - og husk nu at strække ud.