De fleste danskere er godt klar over, at uret skal sættes en time tilbage på søndag den 27. oktober, når vi skifter til normaltid.
Denne årlige tilbagevenden til normaltid markerer et skift, som mange ser frem til, da det giver en ekstra times søvn.
Selvom det er et stort plus at få en ekstra time på øjet, så følger der rent faktisk flere sundhedsmæssige fordele med, når uret bliver sat tilbage.
To gange om året er millioner af mennesker verden over nødt til at indstille deres ur på ny.
Ændringen har til formål at tilpasse vores dagsrytme til dagslyset. Men ændringen i vores søvnmønstre kan være mere skadelig, end vi går og tror.
Sådan skriver Nett Avisen.
Især forårsskiftet, hvor vi mister en times søvn, viser sig at være farligt.
Ifølge forskning stiger antallet af hjerteanfald med hele 24 procent dagen efter, at urene er blevet stillet frem.
Omvendt, når vi om efteråret får en time ekstra, som det sker nu, ser man et fald i antallet af hjerteanfald på 21 procent.
Denne tendens er også synlig i statistikker for trafikulykker og selvmord, hvor ændringer i søvnmønstre påvirker ulykkesraten.
En time kan have stor betydning
Bjørn Bjorvatn, der er professor og søvnforsker ved Universitetet i Bergen, forklarer, at selv en lille ændring i søvnrutinen kan stresse kroppen betydeligt.
Årsagen er, at søvnmangel påvirker kroppens funktioner og kan lægge ekstra pres på hjertet.
Selvom risikoen for de fleste mennesker er begrænset, kan skiftet mellem sommer- og normaltid være skadeligt for særligt sårbare grupper. "For langt de fleste går det rigtig godt, men for nogle udsatte grupper kan det være sundhedsskadeligt," understreger Bjørn Bjorvatn.
Den årlige debat om, hvorvidt vi bør fastholde denne praksis, lever stadig i bedste velgående.
Bjørn Bjorvatn er en af dem, der mener, at vi bør afskaffe vekslen mellem sommer- og normaltid.
Selvom vi denne weekend får en ekstra times søvn, er det værd at huske på, at skiftet i søvnmønsteret stadig påvirker os – om end i mindre grad end om foråret.
