Nu er dagen offentliggjort: Jysk lukker ALLE butikkerne i landet

Nicolai H

8 uger siden

|

24/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pas på at du ikke kører forgæves ud til møbelbutikkerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvem siger, at arbejdet ikke kan være en fest?

For de ansatte hos møbelgiganten Jysk er det i hvert fald en realitet, når de om kort tid trækker i danseskoene til årets store medarbejderfest.

Den 16. november går det løs i Odense, hvor festglade medarbejdere fra hele landet samles for at fejre året, der gik – og selvfølgelig sig selv.

Og så har de endda fået en ekstra bonus: en hel fridag til at komme sig dagen efter.

Det skriver B.T.

Kommunikationsdirektør Åse Andersson forklarer, at Jysk har gjort det til en fast tradition at invitere alle medarbejdere til fest én gang om året.

"Det er noget, vi har gjort hvert år i mange år," siger hun og tilføjer, at butikkerne derfor lukker lidt tidligere, så de ansatte kan nå med til festlighederne.

Søndagen efter vil alle butikkerne i landet være lukket.

Fester med de nordiske naboer

Og det er ikke kun de danske butikker, der går på festpause. Også i både Norge og Sverige venter der store fester og midlertidigt lukkede butikker.

I Norge slår Jysk allerede på den store festtromme den 26. oktober, hvor 1.200 medarbejdere fra 108 butikker samles til festlighederne.

Svenskerne må vente lidt længere, nemlig til den 9. november, hvor hele 158 butikker holder lukket dagen efter festen.

Sådan en fest er ikke bare et lille after-work-arrangement med snacks og sodavand. Jysk har hivet det store checkhæfte frem fra kontorskuffen.

"Vi bruger et tocifret millionbeløb på arrangementet. Formålet er, at vi vil investere i vores medarbejdere og takke dem for deres indsats," fortæller Martina Pohjanen, chef i Jysk Norge.

I Sverige har over 1.300 allerede meldt sig klar til at svinge træbenet på dansegulvet.

Traditionen med den årlige medarbejderfest blev indført af Jysk-grundlæggeren Lars Larsen, som så festen som en måde at værdsætte sine ansatte på - og traditionen lever videre, selv efter hans bortgang.

Så hvis du havde planer om en spontan shoppe-tur i Jysk en af de nævnte dage, må du nok hellere vente en dag og lade medarbejderne fejre – det har de vist fortjent.