Rengøring af ovn er for mange en hadeopgave, når hjemmet skal rengøres. Men nu kan en simpel opskrift gøre en ellers træls opgave lidt bedre - formentlig med et bedre resultat også.
Ovnen kan være svær at rengøre, da mærkerne tit brænder sig fast som følge af de høje temperaturer.
Eksperterne hos hjemmesiden Tombola har delt deres bedste tip til rengøring af ovnen, og det er ikke uopnåelige midler, som skal anvendes. Alt du skal bruge er følgende:
-
Bagepulver
-
Klud
-
Hvidvinseddike
Desuden skal man have lidt tålmodighed, skriver de.
Man skal blande bagepulver og hvidvinseddike sammen, fordele det rundt i hele ovnen - også på glasset. Herefter skal det stå gerne over en nat, og man kan derefter tage en klud og fjerne det igen.
Gør man det, så kan man altså få en meget ren ovn uden at bruge flere timer på det.
Det er Tombolas egen undersøgelse, som danner grundlag for postulatet om, at ovnen er det, som flest hader at rengøre.
Baseret på denne undersøgelse har de sammensat nogle tips og tricks rundt omkring i hjemmet.
Resultatet er de ultimative tidsbesparende tricks til at gøre din almindelige rengøring en lille smule lettere. Tombolas egen top 10 over hadeopgaver ser således ud:
1. Rengøring af ovnen
2. Strygning
3. Vask/tørring af service
4. Rengøring af vinduer
5. Rengøring af persienner
6. Tilstoppet afløb
7. Tøjvask
8. Rengøring af køle/fryseskab
9. Rengøring af toilettet
10. Udskiftning af sengetøj