Putin med direkte trussel: "Jeg vil have, at alle ved det"

Mathias Nielsen

134 uger siden

|

28/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vladimir Putin understreger endnu en gang, at han ikke vil finde sig i det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vladimir Putin har siden starten af invasionen gjort det klart, at han ikke ønsker at andre lande blander sig i den ‘særlige operation’, som Rusland fortsat er i gang med at udføre i Ukraine.

Hvis et land alligevel skulle vælge at blande sig direkte, så vil Rusland svare igen prompte. Det siger den russiske præsident, Vladimir Putin, onsdag til det russiske parlament.

“Hvis nogen udefrakommende begynder at gribe in i de nuværende begivenheder og skaber uacceptable trusler for os, så bør de vide, at vores modsvar vil være lynende hurtigt,” siger Putin ifølge Berlingske.

Putin siger yderligere, at militæret ikke vil tøve med at bruge de mest moderne våben, som de har til rådighed.

“Vi har alle værktøjerne til det her, som ingen andre kan prale af at have. Vi vil ikke prale med det. Vi vil bruge dem, hvis det er nødvendigt. Og jeg vil have, at alle ved det.”

Putin har i tidligere udtalelser indikeret, at NATO faktisk er indblandet i konflikten, fordi de fleste NATO-lande har leveret militære midler til Ukraine. Det har Danmark blandt andet også gjort.

Dog har NATO officielt meldt ud, at man ikke ønsker at landsætte soldater på ukrainsk jord, da det i givet fald vil eskalere konflikten markant.

Tidligere i denne uge meldte russiske efterretninger ellers, at der i Lviv, det vestlige Ukraine eftersigende skulle være 20 specialstyrke soldater fra den britiske specialenhed Special Air Service.

Det britiske forsvarsministerie har hverken be- eller afkræftet denne oplysning, og Rusland har ikke meldt yderligere ud omkring det.