Ekspert med godt tip: Gør dine gryder og pander fri for rust på få sekunder ved at blande 2 naturlige ingredienser

Nicolai Busekist

13 timer siden

|

16/03/2025
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvis du gerne vil gøre dine gryder og pander fri for rust, kan du gøre det med en blanding bestående af to naturlige ingredienser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At holde rust væk fra dine gryder og pander kan faktisk vise sig at være lidt af en udfordring. Det gør sig også gældende, selvom de er lavet i rustfrit stål, da materialet trods navnet ikke er helt pletfrit.

En rengøringsekspert har delt en effektiv metode til at bruge citroner i hjemmet til at holde tingene friske og rene - herunder gryder, pander og bestik i rustfrit stål.

Chantel Mila, der er kendt under navnet Mama Mila på TikTok, opfordrede folk til ikke at smide brugte citroner ud. I en video på det sociale medie delte den kendte influencer hele fem gode rengøringstricks med citroner.

Et af hendes foretrukne tips er at bruge en blanding af citron og natron som en effektiv metode til at fjerne rust og snavs fra rustfrit stål og bestik.

Sådan gør du:

  1. Drys en god mængde natron over det rustfrie stål.

  2. Pres derefter citronsaft over det dækkede område.

  3. Lad de to naturlige ingredienser reagere i cirka 15-20 minutter.

  4. Brug derefter en halveret citron til at skrubbe det resterende rust væk.

  5. Skyl området grundigt med vand og lad det tørre helt.

Citronsyre fra citronen kombineret med natronens lette slibende effekt arbejder sammen om at blødgøre og løsne rusten fra stålet. På den måde er det derfor muligt for dig at fjerne pletter af rust fra blandt andet dine gryder og pander, så du kan få dem til at se ud, som var de helt nye.

Citron og natron kan også bruges som en effektiv rengøringsløsning til at fjerne dårlig lugt fra skraldespande og opvaskemaskiner, hvilket vidner om, at blandingen kan tjene en lang række formål i din bolig.

Når de to ingredienser blandes, opstår der en kemisk reaktion, som gør dem effektive som rengøringsmiddel. Kombinationen virker godt, fordi citronsaftens syre hjælper med at opløse fedt og snavs, mens natron skaber en slibende tekstur, der gør det lettere at skrubbe rusten væk.

Natron er desuden en basisk substans, der bidrager til at skrubbe og neutralisere lugt. Ved at kombinere de to ingredienser dannes en pasta, der løsner genstridig rust og snavs, så det nemt kan skrubbes væk. Det skriver det britiske medie Express.

Denne metode kan også bruges til at fjerne andre svære pletter og snavs, hvorfor det som regel bedre kan svare sig at bruge denne løsning, frem for at investere i dyre rengøringsmidler.

Chantels video er på kort tid blevet set over 36.900 gange. En bruger har også givet udtryk for, at hun vil prøve det derhjemme, da hun kommenterede: "Åh, det skal jeg helt sikkert prøve."