‘X Factor’-veteran ramt af alvorlig sygdom: Vidste ikke, hvordan jeg skulle forholde mig

Nicolai H

12 uger siden

|

26/09/2024
Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den garvede ‘X Factor’-dommer deler for første gang sin historie om helbredet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Premieren på den længe ventede film 'Joker - Folie a Deux' i København blev en festlig aften, hvor flere stjerner indtog den røde løber med store smil.

Blandt dem var aftenens måske største smil, den erfarne 'X Factor'-dommer Mich "Cutfather" Hedin, som på overfladen virkede glad og energisk, men bag facaden har han været igennem en hård periode.

Det skriver Her & Nu.

Cutfather, der har været en fast del af dansk musik og tv i mange år, afslørede i et interview, at han har kæmpet med helbredet i de seneste 5-6 måneder.

Hvad der begyndte som en tilsyneladende harmløs virus i november sidste år, udviklede sig hurtigt til en alvorlig betændelse i rygsøjlen, der satte ham helt ud af spillet.

"Jeg har været helt nede og vende. Det startede som noget, der mindede om influenza med høj feber, og så blev jeg indlagt. Så jeg tjekkede lige ud og har været syg i flere måneder. Det tager lang tid at komme over. Jeg har aldrig været syg, så jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det," fortæller han åbent.

Tilbage i træningslokalet

Selvom det har været en hård kamp for den populære musikproducer, er der lys for enden af tunnelen.

Cutfather er nemlig i bedring, selvom han endnu ikke er helt tilbage i topform.

"Jeg er ikke hundrede procent tilbage, men der er fuld gang i træning igen, og jeg er ude at rejse. Jeg er lige kommet hjem fra Sydkorea, så jeg er ude og lave det, jeg skal igen, men det har taget lang tid," forklarer han.

Træning har længe været vigtigt for Cutfather, særligt efter han i tv-programmet "12 uger i helvede" formåede at kickstarte en sundere livsstil og tabe hele 32 kilo.

Selvom helbredet har drillet ham, er han nu glad for at være tilbage i fitnesscentret og nyder at kunne træne igen.