Thomas Helmig deler bizart billede: Sådan har du med garanti ALDRIG set ham før

Nicolai H

2 dage siden

|

07/03/2025
Kendte
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
Folk finder både billedet vildt, sjovt og rørende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Enhver hitmager kan skam få sin person foreviget i granit eller messing.

Næh du. Hvis du skal hyldes som en af Danmarks største musikere, så skal du foreviges i plast - helst af den slags der har medfølgende samlevejledning.

Og netop det kan Thomas Helmig nu stolt prale af.

Den aarhusianske hitmager har nu officielt fået sin egen plads i Legoland, hvor han står klar med mikrofonen på en miniature-scene flankeret af et Lego-band og lys, der fanger hans karakteristiske sceneshow.

"Som min ældste søn sagde: 'Det er jo huge (kæmpestort, red.),' og det synes jeg faktisk, det er," siger Thomas Helmig i en takkevideo til TV 2.

Han blev valgt som den mest ikoniske repræsentant for Aarhus gennem en afstemning på TV2 Østjyllands Facebook-side. Over 3000 mennesker stemte, og hele 1712 af dem pegede på Helmig – langt foran prominente aarhusianere som Stig Tøfting, Medina, Peter Falktoft, Jørgen Leth og Anne Linnet.

"Jeg er stolt over at repræsentere Aarhus, og så glæder jeg mig også til at tage mine børnebørn med i Legoland," siger den begejstrede musiker.

Thomas Helmigs Lego-figur bliver en del af Legolands nye store Aarhus-område i Miniland, som består af over 2,5 millioner klodser. Området inkluderer blandt andet ikoniske bygninger som Aarhus Rådhus, Domkirken og Aarhus Ø. Byggeriet har krævet tusindvis af arbejdstimer – alene Domkirken har taget 2100 timer at bygge, mens Åboulevarden har krævet 1000 timers detaljeret arbejde.

Legoland slår dørene op for sæsonen den 5. april, hvor Lego-versionen af Aarhus og byens nye rockstjerne i mini-format vil være klar til at tage imod parkens gæster.

Du kan se den flotte portrættering af "Malaga"-sangeren her: