Stephania Potalivo og Neel Rønholt efterlyst

Nicolai H

7 uger siden

|

29/10/2024
Kendte
Foto: Warner Bros. Discovery/Facebook/Kanal 5
En efterlysning er nu blevet udsendt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Stephania Potalivo og Neel Rønholt er nu efterlyst – men før du begynder at barrikadere dit hjem og hastigt hente ungerne hjem fra skole, skal vi lige slå fast, at alt er i den bedste sendetids ånd.

De to skuespillere er nemlig på flugt i det populære tv-program 'Jaget Vildt,' hvor de deltager i en intens kamp for at undgå at blive fanget.

Men jagten er blevet så svær, at Kanal 5 og Max nu tilbyder en kontant belønning til dem, der kan hjælpe med et tip om skuespillernes opholdssted.

“I forbindelse med TV-optagelser af 'Jaget Vildt' efterlyses Stephania Potalivo og Neel Rønholt. Da det endnu ikke er lykkedes at pågribe de eftersøgte, beder vi nu offentligheden om hjælp,” lyder det fra Kanal 5 i et opslag på Facebook, og de understreger, at dusøren er reel, selvom flugten altså kun foregår for rullende kameraer.

“De eftersøgte er IKKE farlige og har ikke overtrådt loven. Såfremt man ser dem, bedes man ikke tage kontakt til dem, men derimod straks rette henvendelse direkte til: efterlysning@metronome.dk," uddyber de.

'Jaget Vildt,' som kan ses på skærmen til foråret, er kendt for at udfordre deltagerne i at overleve på flugt, alt imens dygtige efterforskere forsøger at spore dem op. Og for første gang i programmets historie har tv-holdet altså valgt at involvere offentligheden aktivt, med en dusør på 5.000 kroner til den person, der først sender et brugbart tip, der fører til pågribelsen af de flygtende.

Så hold øje med Stephania Potalivo og Neel Rønholt – og måske får du chancen for at være en del af jagten (og score dusøren), når 'Jaget Vildt' løber af stablen igen på Kanal 5 og Max i sæson 6.