DMI har klar forventning: Her falder sæsonens første vinterlige byger

Emil Martesen

6 uger siden

|

03/11/2024
Indland
Foto: Privat
DMI har en klar forventning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kalenderen siger for længst efterår, men først for et par dage siden stemplede efterårsvejret ind.

For selvom efterårsvejret først nu har fået sit tag over Danmark, så bliver der rig mulighed for at vænne sig til det for danskerne.

Det ustadige vejr ser nemlig ikke ud til at lakke mod enden lige foreløbig.

Faktisk ser det først ud til at drive videre, når vinteren står for døren.

De kommende uger bliver nemlig uden nogen større afvigelser fra det normale for årstiden: perioder med blæst og forbipasserende regnvejr, efterfulgt af roligere vindforhold og flere tørvejrsdage.

Koldere indslag med lokal nattefrost bliver næppe af længere varighed, men til gengæld lurer blæst – og risikoen for en storm ser ud til at være en smule forhøjet.

Det skriver DMI.

Skulle det ske, er det heller ikke utænkeligt, at vi ved overgangen til julemåneden får en snert af vintervejr og kulde ned fra nordligere egne.

De næste uger bliver vejret nemlig særdeles kedeligt, når den ene front efter den anden melder sin ankomst.

Når november synger på sidste vers får piben dog en anden lyd.

Vejrudviklingen er dog usikker, når man kigger så langt frem i tid.

Ofte ser man dog en vis omlejring af strømningen efter en meget lavtrykspræget periode over landet, der favoriserer koldere luftmassers dominans over landet fra nordvestlige eller nordlige retninger.

Derfor taler meget for, at vi vil få færre lavtrykspassager fra vest, mindre blæsende vejr og lidt oftere vil ligge i luftmasser af polar oprindelse. I så fald vil det betyde, at vi kan få en del mere at se til solen, men at de faldende temperaturer vil medføre mere udbredt nattefrost og dage med vinterlige byger.