Nu tager Jeppe bladet fra munden og svarer igen: Ikke i liga med Karsten Ree

Emil Martesen

8 uger siden

|

27/10/2024
Indland
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Nu tager Jeppe bladet fra munden og svarer igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter 11 år sammen, hvor de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er ægteskabet mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue nu afsluttet.

Der er kastet en del brænde på bålet siden det stod klart, at kendisparret gik hvert til sit.

Kærligheden blomstrer nu mellem Janni og advokaten Jeppe, som den tidligere forsidefrue stødte på i forbindelse med skilsmissesagen.

Nu er Janni smaskforelsket i sin nye kæreste, og de begge har tidligere beskrevet, at de fra første minut havde en helt fantastisk kemi. I første omgang talte de blot over telefonen, i forbindelse med at Jeppe skulle give Janni juridisk rådgivning.

Dog bevægede det sig hurtigt over på et mere personligt plan, og Janni tog derfor til Schweiz, for at besøge Jeppe, der har rykket sin bopæl udenlands.

Men da de to indledte en ny romance, var spekulationerne ikke til at overse.

Medierne satte hurtigt Jeppe Stokholm i bås som endnu en rigmand, men den rolle er langt fra noget, han ønsker at påtage sig.

Det fortæller han i et hudløst ærligt interview med Ekstra Bladet, hvor han ikke lægger skjul på, at han aldrig selv har sagt, at han er rig:

"Jeg har aldrig nogensinde selv sagt, at jeg er rig", lyder det fra ham.

Ikke som Lars Seier og Karsten Ree

Jeppe Stokholm har en baggrund som advokat og arbejder nu med rådgivning inden for økonomi og skatteret, primært med klienter af international karakter.

Han fortæller videre, at selvom han lever et behageligt liv, kan han ikke betegnes som rigmand:

"Jeg lever et privilegeret liv. Jeg har et godt liv. Jeg har et velbetalt job, og jeg lever et liv, som jeg er meget taknemmelig for. Men jeg er jo ikke, når man taler rigmand, i en liga med Lars Seier og Karsten Ree eller andre som dem. Slet, slet ikke", lyder det videre fra ham.