Han har spillet både charmør, skurk og decideret skiderik på det store lærred og i fjernsynet i hjemmet.
Men nu står skuespilleren Thomas Bo Larsen overfor en helt ny rolle – en, der hverken kræver manuskript eller replikker.
Den prisvindende skuespiller, som mange kender fra film som "Festen" og "Druk," har nu en ny titel at føje til cv’et.
Ikke en ny filmrolle, men en livsrolle: Morfar.
Nyheden delte han selv i et opslag på Instagram, hvor han kort og præcist skrev:
"Så fik man titlen som morfar", efterfulgt af et hjerte.
Til opslaget havde han vedhæftet et billede, hvor han smilende holder sit barnebarn i armene.
Tilbage i 1993 blev Thomas Bo Larsen far til sin datter Sally, og nu har hun altså selv givet ham et barnebarn.
Du kan se billedet af morfar og barnebarn her: