Guldtæppet var rullet ud, champagneglassene skålede lystigt, og Hollywoods største stjerner var samlet til årets mest prestigefyldte filmfest.
Alt tegnede til en aften med forventelige sejre og elegante takketaler, lige indtil en prisuddeling vendte op og ned på stemningen.
Døren blev sparket ind til kontroversen, da kategorien "Bedste kvindelige hovedrolle" blev annonceret. Forventningerne var tæt på at være mejslet i sten – enten Demi Moore for sin roste præstation i "The Substance" eller Fernanda Torres, som tryllebandt publikum i "I'm Still Here".
Begge havde allerede vundet adskillige priser i løbet af prissæsonen, og det lignede en stensikker duel mellem to giganter.
Men så skete det umulige.
Den store overraskelse
Da konvolutten blev åbnet, og Mikey Madisons navn blev læst op som vinder for sin rolle i "Anora", begyndte de første forvirrede og/eller rasende kommentarer at blive sendt mod Oscar-komiteen. En 25-årig skuespiller, der ikke havde været favorit hos hverken bookmakerne eller filmeksperterne, havde snuppet prisen for næsen af de etablerede stjerner.
Reaktionen lod ikke vente på sig. På akademiets officielle Instagram-konto eksploderede kommentarfeltet, hvor frustrerede fans luftede deres utilfredshed. Kritikere mente, at Madisons præstation ikke var på niveau med hendes konkurrenters, mens andre anklagede akademiet for at være ude i endnu et forsøg på at overraske for overraskelsens skyld.
"Tænk at tabe til en 25-årig skuespiller, der knap nok har fundet sin plads i branchen endnu," skriver én, mens andre har en hårdere tone:
"En dårlig joke. Tag den fra hende!"
Hollywood elsker en skandale
Historien viser, at Oscar-uddelingen sjældent er uden drama. Fra La La Land/Moonlight-fadæsen til den famøse "Will Smith-episode", har prisshowet en evne til at skabe overskrifter langt ud over selve filmverdenen. Og nu er Madisons sejr blevet årets store samtaleemne.
Nogle hylder akademiets modige valg, mens andre ryster på hovedet over en beslutning, de mener er ude af trit med virkeligheden.
Uanset hvor man står, er én ting sikker: Oscar-natten 2025 bliver ikke glemt foreløbig.
Du kan læse de mange meninger om årets videre - og heriblandt de hårde ord rettet mod Madison - her: