Efter kort kræftforløb: Politiker død i en alder af 49 år

Nicolai H

6 dage siden

|

24/03/2025
Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu sætter familien ord på det tragiske tab.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske politiker Mia Love, der skrev historie som den første sorte republikanske kvinde valgt til Kongressen, er død.

Hun blev blot 49 år.

Meldingen om dødsfaldet blev delt via hendes officielle profil på det sociale medie X, hvor familien meddelte offentligheden det triste budskab:

“Med taknemmelig hjerter fyldt til randen med den indflydelse som Mia havde i vores liv, vil vi gerne fortælle jer, at hun er gået bort i dag.”

“Hun var i sit hjem omringet af familie,” lød det videre i opslaget.

Mia Love havde kæmpet mod en ondartet hjernesvulst siden 2022. For knap to uger siden delte hun, at behandlingen ikke længere virkede. Familien har ikke officielt bekræftet dødsårsagen, men flere amerikanske medier henviser til hendes kræftsygdom som sandsynlig baggrund for dødsfaldet.

Mia Love, født Ludmya Bourdeau, blev født i Brooklyn som datter af haitianske immigranter og voksede op i en katolsk arbejderfamilie. I 2003 trådte hun ind i lokalpolitik i Utah og blev i 2009 valgt som borgmester i Saratoga Springs – en position, der banede vejen for hendes videre færd i amerikansk politik.

Efter et knebent nederlag til demokraten Jim Matheson i 2012 vendte hun stærkt tilbage i 2014, hvor hun blev valgt som medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Utah – som den første afroamerikanske kvinde for det republikanske parti. Med sin tilstedeværelse i Kongressen blev Mia Love et symbol på både repræsentation og politisk mangfoldighed i et ellers traditionsbundet politisk landskab.

Efter at have forladt Kongressen i 2019 fortsatte hun sin karriere som politisk kommentator og stemme i den offentlige debat, hvor hun blandt andet medvirkede i store amerikanske nyhedsmedier og debatter om konservatisme, indvandring og identitet.