Præsidentens ekssvigerdatter
Den legendariske golfspiller bekræfter, at han danner par med Vanessa Trump – tidligere gift med Donald Trump Jr. og dermed tidligere svigerdatter til USA's tidligere præsident.
Bekræftelsen kom natten til mandag via et opslag på det sociale medie X, hvor Woods skrev:
"Der er kærlighed i luften, og livet er bedre med dig ved min side. Vi ser frem til at rejse gennem livet sammen."
Vanessa Trump har også bekræftet forholdet i et opslag på Instagram.
blev skilt fra Donald Trump Jr. i 2018 efter 13 års ægteskab. Sammen har de fem børn.
Parret har ikke ønsket yderligere kommentarer, men beder om fred og ro til at udvikle deres forhold i privathed.
Et liv i rampelys
Tiger Woods har tidligere oplevet massiv medieopmærksomhed omkring sit privatliv.
I perioden fra 2004 til 2010 var han gift med svenske Elin Nordegren, men ægteskabet endte i en meget offentlig skilsmisse efter afsløringer om omfattende utroskab.
Woods har siden forsøgt at genopbygge både sit image og sin karriere.
Selvom han i nyere tid har kæmpet med skader og begrænset deltagelse i turneringer, betragtes han stadig som en af de største i golfsportens historie.
Med 82 sejre på PGA Touren deler han rekorden med Sam Snead, og han står noteret for 15 majortitler – senest i 2019.
Nu ser det ud til, at Woods igen finder balance i privatlivet, denne gang med en kvinde, som også er vant til rampelysets bagside.