Verden venter spændt: Nu skal Trump tale med Putin

Marcus Dam

4 timer siden

|

17/03/2025
Indland
Foto: Aynur Mammadov / Shutterstock.com - Evan El-Amin / Shutterstock.com
Foto: Aynur Mammadov / Shutterstock.com - Evan El-Amin / Shutterstock.com
Krigen i Ukraine kan tage en ny drejning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forholdet mellem USA og Rusland er nemlig igen i centrum, når USA’s præsident Donald Trump tirsdag skal tale med sin russiske modpart, Vladimir Putin.


Håb om en fredsaftale

Med krigen i Ukraine som det helt store omdrejningspunkt er der stor spænding om, hvad samtalen kan føre til og om den kan bringe verden tættere på en afslutning af konflikten.

Trump bekræftede mandag, at han skal tale med Putin tirsdag, mens han om bord på Air Force One var på vej fra Washington D.C. til Florida.

Ifølge præsidenten er der i løbet af weekenden blevet arbejdet intensivt på at finde en løsning.

"Vi vil se, om vi kan få stoppet den krig. Måske kan vi, måske kan vi ikke, men jeg tror, vi har en meget god chance," sagde Trump ifølge TV 2.

Det præcise tidspunkt for samtalen er endnu ikke meldt ud, men Trumps rådgivere har tidligere antydet, at der kan komme en større udmelding tirsdag.

Hvad denne udmelding vil indeholde, er dog stadig uklart.


En længe ventet samtale

Det har længe været forventet, at Trump og Putin ville tale sammen i denne uge. 

Allerede søndag sagde USA’s særlige udsending til Mellemøsten, Steve Witkoff, at en samtale mellem de to præsidenter var under planlægning.

Samtalen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Trump har signaleret en ny tilgang til USA’s støtte til Ukraine.

Spørgsmålet er, hvad Putin vil kræve til gengæld for en eventuel fredsaftale og om USA er villig til at acceptere det.

Den ukrainske regering har endnu ikke kommenteret på Trumps kommende samtale med Putin, men flere spekulerer i, at USA’s præsident vil forsøge at finde en løsning, der kan begrænse amerikansk involvering i krigen.

Trump har tidligere udtalt, at han vil arbejde for at afslutte krigen hurtigt, men det er uklart, hvilke kompromisser han er villig til at acceptere for at få en aftale på plads.

Verden venter nu på, hvad der kommer ud af samtalen og om den vil bringe Ukraine og Rusland tættere på fred, eller om konflikten vil tage en ny drejning.