Danmark har meldt sig principielt klar til at sende soldater til Ukraine som en del af en fredsbevarende mission.
Beslutningen blev truffet efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, men flere betingelser skal være opfyldt, før det kan blive en realitet.
En eventuel udsendelse af danske soldater afhænger af, at der først opnås en våbenhvile eller en fredsaftale mellem de stridende parter i Ukraine. Derudover spiller USA’s holdning en afgørende rolle for Danmarks engagement.
USA’s støtte er afgørende
Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er det nødvendigt med amerikansk opbakning, før Danmark kan tage det næste skridt.
"Det korte svar på det spørgsmål er ja. Det er også derfor, at vi i dag ikke har anmeldt noget bidrag, men har sagt, at Danmark har en principiel parathed til at være med, hvis forudsætningerne er rigtige," sagde han i Deadline.
Den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har dog tidligere meldt ud, at USA ikke vil bidrage til en sådan mission. Han har også understreget, at styrken ikke vil være beskyttet af Natos artikel fem, som sikrer kollektiv forsvarsgaranti.
Muligheder for sikkerhedsgaranti
Selvom USA ikke vil forpligte sig via Nato, mener Løkke Rasmussen, at det ikke nødvendigvis udelukker en form for amerikansk sikkerhedsgaranti.
"Han (Hegseth, red.) siger, at det ikke kan være Nato, og det kan ikke være artikel fem. Det er jo ikke det samme, som at USA ikke kan være en backstop, men jeg bliver nødt til at sige, at der, også efter i dag, er langt flere spørgsmål, end jeg kan give svar på," udtalte han.
Russisk modstand mod idéen
Selv hvis alle forudsætninger bliver opfyldt, er en dansk deltagelse langt fra sikker. Rusland har gentagne gange afvist ideen om en international fredsbevarende styrke i Ukraine.
Derfor afhænger en eventuel mission ikke alene af danske og amerikanske beslutninger, men også af, hvordan situationen i Ukraine udvikler sig politisk og militært.
