Vagtlæge råber op: Man skal ikke ringe, bare fordi man har set en kineser

Henrik Rothenbücher

249 uger siden

|

12/03/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er forståeligt, at man danskere er nervøse disse dage. Man skal dog ikke kime vagtlægerne ned, medmindre det er højst nødvendigt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Store dele af Danmark er i øjeblikket lukket ned. Det skete efter, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen i går på et pressemøde opfordrede til, at fitnesscentre, barer, arbejdspladser m.m. burde lukke i de kommende 14 dage.

Derudover lukkede regeringen alle skoler og institutioner, mens det i dag er kommet frem, at alle biografer samt Fitness World-centre også er lukkede.

Du skal ikke ringe, fordi du har set en kineser

Årsagen er naturligvis coronavirus, og danskerne er i den grad bange for at blive smittet med virussen. Det er de i sådan en grad, at de konstant kimer vagtlægernes telefoner ned, og det går altså ikke.

Derfor har Eddie Nielsen, chef for vagtlægeordningen i Region Nordjylland råbt op, og han beder befolkningen om at mane til besindighed.

“Hvis det handler om, at man har glemt at genbestille sin medicin, eller mistænker, at man har forstuvet hånden, så skal man ikke ringe til os, men vente til, at egen læge åbner. Man skal ikke ringe, bare fordi man har set en kineser,” lyder det fra Eddie Nielsen til mediet Nordjyske.dk.

Giver lange køer i venteværelserne

De kimende telefoner betyder, at færre danskere med rigtige problemer kan komme til, og det betyder ligeledes, at venteværelserne bliver længere end de plejer.

Har du planer om at ringe til din vagtlæge, så skal du sikre dig, at du have taget din temperatur først. Det giver nemlig ingen mening for vagtlægen at tale med dig, hvis du eksempelvis ikke har feber.

Mener vagtlægen, at der kan være tale om coronasmitte, så vil du bliver viderestillet til infektionsmedicinsk afdeling, som vurderer om der er behov for at teste dig.