DMI udsender kategori 2-varsel: Stormen Laura er på vej

Henrik Rothenbücher

249 uger siden

|

12/03/2020
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det bliver ikke noget mild dag i dag, hvor stormen Laura kommer til at blæse landet omkuld. Det gør hun med vindstød helt op til orkanstyrke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går havde vi en helt fantastisk dag, hvor temperaturen var godt oppe, og hvor der var sol og blå himmel det meste af dagen.

I dag skifter vejret 180 grader, og vi får måske den hidtil værste dag i dag.. DMI har udsendt en kategori 2-varsel for farligt vejr, og det skyldes, at der stormen Laura kommer til Danmark, og hun kommer til at blæse landet omkuld med vindstød af stormstyrke.

“Torsdag tiltager vinden til hård vind til hård kuling fra sydvest og vest med kraftige vindstød. Stedvis langs kysterne forventes storm i middelvind og vindstød af orkanstyrke,” skriver DMI på deres hjemmeside.

Det er særligt ved kysterne og i Nordjylland, at det bliver rigtig slemt, og det forventes, at den kraftige storm vil få vandstanden til at stige flere steder og dermed også skabe oversvømmelser rundt omkring i landet.

Stormen der advares mod begynder allerede fra klokken 07.00 her torsdag morgen, og den forventes at udløbe igen omkring klokken 15.00.

Vindstød af orkanstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Derudover er der stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik.

Skulle der kommer flere opdateringer fra DMI, sidder vi klar til at holde dig opdateret.