TV 2-kendis fik hjertestop: Troede det var slut

Kasper Rud

23 uger siden

|

08/07/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Ferien ændrede sig pludseligt, da han faldt om og var ukontaktbar.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommerferien er atter over os, og med det danske vejr tager flere af os afsted sydpå.

Det gælder også Nicolai Klejs og kæresten, der var taget på en længe ventet ferie til Portugal og skulle ud og opleve mange anbefalinger i Lissabon fra venner og bekendte.

Det var dog ikke mange UV-stråler, de nåede at nyde før, at der skete noget frygteligt.

På sin Instagram fortæller Nicolai Klejs om sin oplevelse på løbeturen torsdag morgen med sin kæreste.

"Situationen ændrede sig en lille smule forleden, hvor jeg pludselig faldt om på vores løbetur om formiddagen. Jeg husker ingenting og var ukontaktbar, men min seje kæreste reagerede lynhurtigt, vendte mig rundt, mærkede efter puls og vejrtrækning (der ikke var tilstede) og påbegyndte førstehjælp, imens hun råbte på hjælp og en ambulance."

Uheldet skete torsdag i sidste uge. Lægerne forsøger ihærdigt fortsat at finde ud af, hvorfor hans hjerte sagde fra på løbeturen.

Det er fortsat uvist, hvornår Nicolai bliver udskrevet fra hospitalet og kan flyves hjem til Danmark igen.

Nicolai afslutter sit Instagram-post med at opfordre alle til at huske at sætte pris på sine nærmeste:

"Husk at være taknemmelig for livet og gør det, der gør dig glad. Så synes jeg også lige, at du skal fortælle dem, du holder af og har tæt, hvor meget de betyder for dig en ekstra gang. Det kan man aldrig sige nok."