Tusindvis af danskere har god grund til at glæde sig: Irriterende tillæg bliver fjernet

Nicolai H

5 uger siden

|

18/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 29. november skal der ikke betales ekstra.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Står den på julearrangement i weekenden, er det en god idé at forberede sig på hjemturen allerede nu.

Når bilen er no-go, står Midttrafiks natbusser klar til at køre kunderne sikkert hjem hver fredag og lørdag i weekenderne fra fredag den 29. november til 31. december.

I Aarhus kører natbusserne året rundt og i Randers kører julenatbusserne allerede fra 22. november.

Midttrafiks bestyrelse har på det seneste bestyrelsesmøde besluttet at gøre det billigere at køre med natbus. Derfor vil der ikke længere være et ekstra tillæg på billetten til natbusserne. 

Det skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.

Hvor og hvornår kører natbusserne?

På midttrafik.dk/natbus kan du få et overblik over, hvor der kører natbusser og hvornår.

Du kan også fremsøge din rejse i Rejseplanen med den dato, du skal i byen.

Hvad koster det?

Midttrafik anbefaler, at nye kunder downloader enten Rejsekort som app eller Rejsebillet, inden de tager afsted til julens fester. Så har de altid en billet ved hånden, uanset om de skal med natbus, almindelig bus eller Letbanen.

Se priser på midttrafik.dk/priser

Billetmuligheder, når du skal med en natbus – eller almindelig bus/letbane:

  • Køb en enkeltbillet i Rejsebillet eller Midttrafik app

  • Check ind og ud med Rejsekort som app

  • Check ind og ud med Rejsekort som kort

  • Brug dit Ungdomskort eller dit pendlerkort (du skal IKKE købe ekstra billet)