‘Gift ved første blik’-deltagere med opråb til danskerne: Stop det så

Nicolai H

4 uger siden

|

15/11/2024
Kendte
Foto: DR
Foto: DR
På ét punkt har deltagerne fået nok af danskernes opførsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At handle ind i supermarkedet eller tage til koncert burde være en fredelig oplevelse, men for nogle af årets deltagere fra 'Gift ved første blik' er det blevet en lidt mere nervepirrende affære.

Flere af dem har oplevet at blive fotograferet i smug af seere, der ikke lige havde modet til at bede om et billede.

På den røde løber til premieren på MAX-serien 'Dune: Prophecy' tog de tidligere DR-deltagere bladet fra munden og opfordrede til mere respekt. For Anette Bauer, der deltog i programmet sammen med Frank Schytte, er det især ubehageligt, når folk sniger sig til billeder.

“Det har jeg oplevet et par gange i smug, når jeg har handlet ind og sådan noget. Det synes jeg ikke er rart,” fortalte hun til Ekstra Bladet, og understregede, at hun hellere ville møde en åben og venlig henvendelse.

Hellere spørge end snige

Nina Ettrup, der blev gift med Rolf Meier i programmets tiende sæson, delte en mere pragmatisk tilgang til situationen. Hun ser det som et kompliment, når nogen vil tage et billede, men der er ét krav: ingen hemmelige fotografier.

“Det er fandme sjældent, jeg siger nej til et billede. Folk skal bare komme op og spørge, for jeg tager det kun som en kompliment. I stedet for det der fedtspil,” sagde hun.

Selvom ingen af de fem par i den seneste sæson valgte at fortsætte ægteskabet efter kameraerne slukkede, har deltagelsen givet dem en plads i danskernes bevidsthed – på både godt og ondt.