Stort smitteudbrud: Nu lukker bydel ned

Julie Møller

184 uger siden

|

03/05/2021
Indland
Foto: Falck
Foto: Falck
Smittetrykket er for højt.

Dagens topnyheder

Jerne Sogn i Esbjerg lukker ned for anden gang på halvanden måned på grund af alt for højt smittetryk.

Det skriver TV 2. 

Nedlukningen rammer 10.101 indbyggere, og incidenstallet i sognet er på den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut helt oppe på 545 med 55 nye smittede de seneste syv dage. 

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at lukke et sogn, når både incidens, antallet af smittetilfælde de sidste syv dage, og positivprocenten overstiger et fastsat niveau, oplyser Sundhedsministeriet. 

Grænserne for nedlukning blev justeret den 30. april, og det betyder, at:

  • Incidensgrænsen hæves fra 400 til 500 smittede med COVID-19 pr. 100.000 borgere pr. uge.
  • Positivprocenten hæves fra 2 til 2,5 procent eller mere.
  • Antallet af smittetilfælde fastholdes på 20 registrerede smittetilfælde i alt de sidste syv dage.

I Jerne Sogn er positivprocenten nu 2,6 procent,” skriver TV 2.

Ikke det eneste sted

Jerne Sogn i Esbjerg er ikke det eneste sted, der må lukke ned.

Styrelsen for Patientsikkerhed har påbudt Billund Kommune at lukke Lynghedeskolen afdeling Søndre i Grindsted fra 3.-9. maj.

Det oplyser Billund Kommune i en pressemeddelelse.

Smitten af COVID-19 er fortsat stigende i Grindsted. Smitten er blandt andet kommet ind på Lynghedeskolen afdeling Søndre i Grindsted, hvor 37 elever og lærere fordelt over flere klassetrin i løbet af den seneste uge er blevet testet positiv..

På den baggrund har Styrelsen for Patientsikkerhed påbudt Billund Kommune midlertidigt at nedlukke Lynghedeskolen afdeling Søndre fra og med mandag den 3. maj til og med søndag den 9. maj.

Generelt stigende smittetal

Smittetallet i Billund Kommune har generelt været stigende i løbet af den sidste uge, og søndag klokken 14 ligger Billund Kommune med landets højeste smittetal i forhold til antallet af indbyggere.

”Vi står desværre og balancerer på kanten af, at enten Grindsted Sogn eller hele Billund Kommune kan blive ramt af en automatisk nedlukning, fordi vi kommer over sundhedsmyndighedernes grænse for smittetal. Derfor skal der lyde den klare opfordring, at vores borgere lader sig teste – i særlig grad i Grindsted - og at man i øvrigt ser så få som muligt i sin sociale omgangskreds, indtil vi igen har fået kontrol over smitten,” udtaler Ib Kristensen, borgmester i Billund Kommune.