Det er slut: DR-par går fra hinanden

Julie Møller

189 uger siden

|

03/05/2021
TV
Foto: Shutterstock.com.
Foto: Shutterstock.com.
De er ikke længere sammen, fortæller de to.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den seneste sæson af DR-programmet Alene i vildmarken var kæresteparret Ann Pedersen og Bjørn G. Nielsen blandt de medvirkende.

Det lykkedes dem at blive det næstsidste par, der var tilbage i konkurrencen. 

Men i dag er de ikke længere sammen. Det fortæller de til DR.dk. Begge er enige om, at det ikke var turen til Norge, der var skyld i bruddet.

Det lykkedes Ann Pedersen og Bjørn G. Nielsen at blive det næstsidste par i konkurrencen. Foto: United.

“Det gik rigtig godt derude. Jeg tror, det skyldes, at vi kom hjem, og hverdagen - og de problemer, der følger med der - ramte,” forklarer Bjørn G. Nielsen, der bliver bakket op af Ann Pedersen.

“Vildmarken har ikke haft noget med vores breakup at gøre,” udtaler hun og understreger, at hun ikke fortryder oplevelsen i vildmarken.

En smule misvisende

Det er den 5. sæson af Alene i vildmarken, der netop et løbet over skærmen. Igen landede deltagerne midt i vildmarken, men faktisk er programmets titel en smule misvisende. For helt alene var de ikke i denne sæson.

“Nu har vi haft fire sæsoner, hvor deltagerne har været alene af sted, så nu er det tid til at fortælle en ny historie om menneskets strabadser i vildmarken. Det gør vi ved at sætte fokus på, hvordan to individer klarer sig sammen, når relationen bliver presset allermest,” udtalte Stine Preem, der er DR's redaktør på programmet, tidligere på året til DR.dk. 

De vandt Alene i Vildmarken

Efter 30 dage i det norske valgte Ann Pedersen og Bjørn G. Nielsen at tage hjem. Det betød, at vinderne af sæson 5 i stedet blev venneparret Emil Fammé Hansen og Nicklas Flenø Mikaelsen.

Vinderne af sæson 5 blev venneparret Emil Fammé Hansen og Nicklas Flenø Mikaelsen. Foto: United.

Sidstnævnte har efter Alene i vildmarken-sejren skrevet “lidt guldkorn” i et Instagram-opslag.

“Gå ud i verden, vær dig selv til det sidste. Følg dine drømme og ikke mindst dit hjerte. Lad ikke andre stå i vejen. Du kan hvad fanden du vil og hvis nogle vil modbevise dig, så tag ved lære af Rodger Bannister.”