Stor opbakning til alkoholfri gymnasiefester

Lukas Jepsen

201 uger siden

|

16/02/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er langt fra sikkert, at nuværende gymnasieelever er enige, men et forslag om alkoholfri gymnasiefester får stor opbakning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilværelsen som gymnasieelev har uden tvivl ikke været særlig sjov det sidste års tid. Den gymnasiale uddannelse er trods alt andet og mere end terminsprøver og eksaminer, men hvis man begyndte på sin gymnasiale uddannelse i sommers, er det umiddelbart ikke til at mærke, da nærmest al undervisning er foregået derhjemme.

Som om omstændighederne det sidste år ikke var nok, kan det meget vel være at gymnasieelever skal til at forholde sig til en anden måde at socialisere sig på. Når coronakrisen engang er overstået, naturligvis.

”I en tid hvor de nye corona-retningslinjer har ændret måden, vi afvikler sociale arrangementer på, synes jeg, det er værd at genoverveje, om ikke vi kan holde fester på ungdomsuddannelserne helt uden alkohol,” – Udtaler Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, til fyens.dk

 

Og formanden er ikke ene om sin positive holdning til forslaget om alkoholfri fester. Rektor på Tietgen Handelsgymnasium i Odense, Dorthe Wang, støtter også op om ideen.

”Danske unge har en kedelig europarekord, som vi er nødt til at gøre noget ved. Jeg ved godt, at det er meget forskelligt, hvor meget unge drikker. Men det samlede billede er altså, at alkohol fylder alt for meget i unges hverdag og festkultur,” – Siger hun til fyens.dk.

Længere er forslaget dog ikke nået endnu, og man kunne også godt forestille sig en vis modstand fra forskellige grupperinger af gymnasieelever og andre unge, men måske er de første skridt på vej mod alkoholfri gymnasiefester, taget nu.