Diplomati handler ofte om at sige nok til at blive hørt, men ikke så meget, at nogen bliver sure.
Netop den balancegang udførte statsminister Mette Frederiksen søndag efter et topmøde i London, hvor flere europæiske ledere og Canadas premierminister var samlet for at diskutere sikkerhedssituationen i Ukraine.
Budskabet fra den danske statsminister var klart: Danmark har et åbent sind over for idéen om fredsbevarende soldater i Ukraine. Til gengæld holdt hun sig langt væk fra at blande sig i det højspændte mundhuggeri mellem USAs præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.
Undviger konfrontationen
Ifølge B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, er det tydeligt, at Frederiksen ikke ønsker at træde forkert i den betændte debat.
"Jeg noterede mig, at Mette Frederiksen trods gentagne opfordringer simpelthen ikke vil gå ind og kommentere på det. Den kritik, hun har af amerikanerne, er højst indirekte. Forstået på den måde, at hun ligesom mange andre europæiske lande støtter Zelenskyj og Ukraine," siger Qvortrup.
I stedet lod hun sit fokus være på den bredere europæiske opbakning til Ukraine og nødvendigheden af at finde løsninger, der kan stabilisere situationen. Hendes forsigtighed kommer næppe som en overraskelse, men den efterlader stadig spørgsmålet om, hvor langt Danmark er villig til at gå i støtten til Ukraine.
USA – den rød/blå/hvide elefant i rummet
At kritisere Washington offentligt er sjældent en strategi, der betaler sig for små europæiske nationer. Qvortrup vurderer, at Frederiksen heller ikke vil tage det første skridt i den retning.
"Hun tør ikke provokere USA tydeligere, fordi vi dels har en Grønlands-problematik, og dels er det jo også noget med ikke at gå det skridt og udfordre hele Nato-alliancen, som det ville være, hvis man lægger sig fuldstændigt ud med amerikanerne," forklarer han.
Spørgsmålet om fredsbevarende styrker i Ukraine er langt fra afgjort, og det samme gælder den diplomatiske dans, europæiske ledere må udføre for at balancere deres støtte til Kyiv uden at skade relationerne til Washington.
Frederiksen holder kortene tæt ind til kroppen – og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbig.
