Søndag vandt Danmark VM-guld - men fredag kunne landsholdsspiller juble over andet

Nicolai H

2 timer siden

|

03/02/2025
Indland
Foto: Dziurek/Shutterstock
Foto: Dziurek/Shutterstock
Det var en fantastisk weekend for håndboldstjernen - og ikke kun på grund af VM-titlen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens hans holdkammerater kunne hive en historisk fjerde VM-titel i håndbold i hus, kunne Kevin Møller fejre en helt anden stor begivenhed.

For samtidig med at der blev råbt sejrssange i Oslo, befandt holdkammeraten sig i familiens nærvær, hvor hans hustru to dage forinden havde givet ham en endnu større gave end en guldmedalje.

Kevin Møller og kæresten Louise kunne fredag aften byde deres nyfødte søn velkommen, afslører Flensborg Avis.

Parret, som i forvejen har datteren Ingrid på tre år, har dermed fået endnu et familiemedlem. Og hvornår kunne timingen være bedre end under en håndboldslutrunde, hvor Møller missede kvartfinalen, semifinalen og finalen for at være til stede ved fødslen?

Trøjen var med på podiet

Selvom Kevin Møller fysisk ikke var med i Oslo, sørgede hans holdkammerater for, at han alligevel var repræsenteret.

Med en rød landsholdstrøje i hænderne stod de danske spillere på podiet og fejrede triumfen – som Møller nu kan fejre med sin nyfødte søn i armene.

Planen var hele tiden klar: Målvogteren skulle prioriterede sin familie, hvis fødslen fandt sted midt i turneringen. Det skete, og han nåede dermed ikke at bidrage i de afgørende kampe. Men ingen tvivl om, at han fejrer guldmedaljen lige så meget – måske endda mere – med udsigten til mange vågne nætter og bleer de kommende uger.