Skandale afsløret i ‘Operation X’: Nu bryder borgmester tavsheden

Nicolai H

18 timer siden

|

21/02/2025
Indland
Foto: Foto: Miklos Szabo/TV 2
Foto: Foto: Miklos Szabo/TV 2
Nu udtaler borgmesteren sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Gribskov Kommune er havnet i rampelyset efter TV 2’s seneste afsnit af 'Operation X: Marken er giftig,' hvor afsløringer om ulovlig dumping af forurenet jord har sat sindene i kog.

Borgmester Bent Hansen (V) reagerer nu på sagen og lover en grundig undersøgelse af de anklager, som programmet har bragt frem.

Borgmester afviser ansvar

Borgmesteren er klar i mælet, når det kommer til kommunens rolle i sagen.

"Jeg tager denne problematik meget alvorligt. Men jeg kan sige, at der på intet tidspunkt er givet tilladelse, hverken administrativt eller politisk, til andet end klasse 0 jord, som er ren jord. Det vil sige, at hvis der findes andet tilkørt jord her, så skyldes det snyd," udtaler han i en pressemeddelelse.

I Operation X-udsendelsen, der blev sendt den 19. februar 2025, afdækkes det, hvordan forurenet jord tilsyneladende er blevet dumpet ulovligt i Gribskov Kommune. Det har rejst spørgsmål om, hvorvidt kontrolmekanismerne er tilstrækkelige, og hvem der i sidste ende bærer ansvaret for, at forurenet jord ikke havner de forkerte steder.

Kommunen går ind i sagen

Ifølge Bent Hansen er administrationen allerede i fuld gang med at undersøge sagen.

"Vores administration har været på tilsyn og er i gang med at bede lodsejer om at forklare sig," forklarer han.

Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser sagen kan få.