Det skal være sværere for udenlandske virksomheder at omgå danske regler og hive tredjelandsborgere til Danmark for at arbejde under kummerlige forhold og til en lav løn.
Som reglerne er i dag, kan et byggefirma fra et EU-land, der har en opgave i Danmark, udstationere sine ansatte tredjelandsborgere uden krav om, at den ansatte skal have arbejdstilladelse i Danmark. Men reglerne er uklare, når det for eksempel angår krav til perioden for den ansattes beskæftigelse før udstationeringen. Altså er der ingen krav til, hvor længe en tredjelandsborger skal have haft arbejde inden en udstationering. Og det giver firmaer mulighed for at omgå danske regler, løn- og arbejdsvilkår.
Derfor har Danmark, Holland, Belgien, Tyskland, Luxembourg, Italien og Letland henvendt sig til Kommissionen, hvor de understreger behovet for klare EU-regler om udstationering af tredjelandsborgere. De syv lande opfordrer Kommissionen til at fremlægge et direktivforslag. Der bør for eksempel kunne stilles krav om, at tredjelandsborgeren har haft en vis minimumsbeskæftigelse i det land, vedkommende udstationeres fra.
Det skal ses i lyset af, at udstationering af tredjelandsborgere er et stigende fænomen, samt at tredjelandsborgere befinder sig i en sårbar situation og udsat for dårlige arbejdsvilkår.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger i en pressemeddelelse:
- Vi ser igen og igen uacceptable eksempler på social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft bliver udnyttet på det groveste. Det skal vi bekæmpe. Vi skal beskytte dem, der ikke har råd til at takke nej til et arbejde i et fremmed land, selv om arbejdsvilkår og løn ikke er i orden. Og vi skal hjælpe de virksomheder, der spiller efter reglerne, og som har svært ved at konkurrere med dem, der sætter profit over liv og lemmer.
- Men det handler i høj grad også om det principielle i, at vi som land skal have styr på og kontrol over, hvem der opholder sig i Danmark og på hvilke vilkår.
Den hollandske beskæftigelsesminister, Eddy van Hijum, har personligt på vegne af de syv lande overdraget papiret til EU-Kommissionens ledende næstformand for mennesker, færdigheder og beredskab, Roxana Mînzatu, Det er nu op til Kommissionen at beslutte, om der skal fremsættes et direktivforslag.
